Budget venlig Valentins dag

Nu nærmer vi os den 14. februar som jo er Valentins dag. Vi går ikke super meget op i at fejre det herhjemme, men vi bruger det tit som undskyldning for at lave en hyggelig date. Det er ikke altid at vi gør det lige netop den 14. i måneden, det kommer an på hvad der lige passer ind i kalenderen.

Jeg husker nogle år tilbage da vi ingen penge havde og levede af ca 5000kr om måneden tilsammen. Vi fik nogle gratis billetter til en biograf tur. Vi købte ingen popcorn eller slik, for det havde vi simpelthen ikke penge til. Men jeg tænker stadig tilbage på den aften som en af vores bedste dates nogensinde. Bare fordi vi var sammen, og det var det eneste der betød noget.

I år skal vi til noget LAN den 13. februar så det kan nok være at vi bruger det som vores måde at fejre Valentin i år. Her har jeg lavet en liste over nogle date-ideer som ikke koster så  meget.

vd

Har du nogle gode budgetvenlige ideer til dates så vil jeg meget gerne høre dem, så skriv en kommentar med din bedste date-ide.

For 8 år siden…

For 8 år siden sad jeg i min lejlighed i Nykøbing på Falster og tænkte “Nå, ham dér Jay ser jeg sq nok aldrig igen”

Men det gjorde jeg jo så alligevel. For nu er vi gift og har sammen købt hus og fået børn. Det er da alligevel lidt vildt.

Vi mødtes til et computer LAN i Odense for lidt over 8 år siden og 2 måneder senere aftalte vi at han skulle besøge mig på hans fødselsdag. Vi hyggede med at lave mad, lagkage og se film sammen. Det var super hyggeligt og da han skulle hjem dagen efter gav han mig et kys på kinden og sagde “Min telefon er i stykker, men jeg prøver at skrive senere”

Jeg var helt sikker på at jeg nok ikke så ham igen. Da det så blev aften fik jeg alligevel en sms fra et fremmed nummer hvor der stod at han savnede mig.

9 dage senere kom han så på besøg igen og her efter var vi bare sammen. Jeg flyttede ind til Albertslund hos ham og hans lille bror i deres forældres hus (forældrene boede i Belgien).

Det er ret vildt at der er gået 8 år og der er sket rigtigt mange ting, både gode og dårlige. I går aftes var vi ude på vores første date siden Banditten blev født og det var super rart med lidt alene tid. Det var første gang hun blev passet og det gik heldigvis helt fint.

Jeg ser allerede frem til vores næste date, som nok bliver engang til sommer.

Min mand havde jo også fødselsdag og jeg (samt en del andre i familien) slog os sammen og gav ham et gavekort til at prøve at dykke. Så det skal vi prøve sammen engang i løbet af året. Det bliver spændende men nok også lidt grænseoverskridende for os begge. Jeg skriver mere om den oplevelse når vi har været afsted.

Jeg håber at I alle har det godt.

Knus

Nina

Billige bøger !

Bog-ide.dk holder et stort udsalg og der er nogle ret gode besparelser at hente på nogle fede titler.

 

Mit 2015 – I ord og billeder

år 2015

Jeg håber at I alle har haft en dejlig juleferie og et godt år i 2015.

For mig har det været et år med mange nye ting og udfordringer.

Januar startede med eksamen og derefter blev jeg sygemeldt fordi jeg havde bækkenløsning. Det var hårdt at være så begrænset på grund af smerter. Jeg kunne ikke lave ret mange ting derhjemme og havde ondt og ubehag i kroppen næsten døgnet rundt.

Min mand var sød og hjalp så godt han kunne, vi kørte blandt andet rigtigt mange ture rundt omkring på Sjælland. Så fik jeg følelsen af at komme lidt ud, uden at jeg skulle bevæge mig særligt meget.

Vi tog også en tur med Oslo båden og det var en dejlig tur. Der lå meget sne i Oslo og jeg følte mig som en stor gravid flodhest, men vi hyggede os og nød at bruge lidt tid sammen. Det var også en særlig oplevelse at stå på skibsdækket mens at sneen langsomt dalede ned omkring os.

I foråret begyndte vi at kigge efter hus. Igen. Vi har før prøvet at finde hus men bankerne har altid sagt nej. Så vi prøvede igen i flere forskellige banker og fik positiv feedback fra de fleste. Så jeg brugte mange timer på at kigge på annoncer på nettet, læse tilstandsrapporter og alt den slags.

Og så fandt vi et hus. Til en god pris. I en lille by på landet. På en lille privat vej. Yay. Vi var begge ret sikre på at her ville vi gerne lave vores hjem. Så hele den lange købsproces blev sat i gang.

Og så fik vi en baby. Vores skønne lille pige kom til verden den 11.maj 2015. Det var nogle meget lange døgn der førte op til et akut kejsersnit og 9 dage på hospitalet efterfølgende. Og en lille måned senere flyttede vi fra lejligheden i Slagelse til vores nye hus i Dalmose.

Sommeren gik hurtigt med at vænne os til det helt nye liv. Heldigvis var min mand på barsel i 3 måneder så vi kunne gå og indrette os og nyde vores baby i ro og fred.

Vi nåede også en tur i zoo på en varm sommerdag sammen med mine forældre. Det var mange år siden eg havde været i Guldborgsund Zoo, så det var sjovt at komme tilbage og se det nu.

Jeg begyndte også i mødregruppe og det er jeg stadig rigtig glad for. Dagene kan godt blive lidt lange og ensomme selvom man har en lille pige at passe.

Vi fik holdt Thanksgiving og har lige overstået julen. Den blev holdt sammen med min mands familie i Risby og vi var lige knapt 25 mennesker. Så det var lidt voldsomt med gaver, larm og mad. Min side af familien er meget lille, så vi er normalt kun 9 folk når alle er samlet. Men det var hyggeligt og vi fik set nogle folk som vi ikke ser ret ofte da de bor langt væk.

Nu er der kun få dage tilbage af 2015 og vi har valgt at fejre nytårs aftens stille og roligt med et par venner og brætspil. Vi vil gerne være sammen med vores datter og derfor tager vi det fredeligt.

Jeg håber at I alle har det godt derude og at I fremover vil følge med på bloggen.

I ønskes alle en dejlig nytårsaften og jeg håber at I får et super fantastisk 2016 !

Julehygge i Dalmose

I søndags var vi til juletræstænding i Dalmose. Der var mange som mødte op og det er jo bare skønt. Når man bor i sådan en lille by er det super vigtigt at folk bakker op om de aktiviteter der er.

Brugsen har også lavet noget med at man kan hænge sin julesok op og få en lille gave, men vi synes at Banditten er lidt for lille til det endnu. Hun er jo kun 6 måneder, men måske til næste år.

Jeg lavede en kort video af at vi var derhenne 🙂