Bandittens dåb

Søndag den 20. Marts blev Banditten døbt. Det havde været længe undervejs så det var rart at dagen endelig kom.

Vi startede i kirken klokken 10, og vi havde valgt at min søster skulle bære hende. Da det blev tid til selve dåben besluttede Banditten sig for at sprælle, vride sig og på alle måder vise sin store uvilje mod det der skulle ske.

Hun skreg og præsten sagde efterfølgende at hun aldrig havde oplevet et barn gøre så meget modstand før.

Jeg tænker at det jo nok også er lidt anderledes fordi Banditten jo  er 10 måneder i stedet for 2.

jasmin dåb

Efter dåben var hun glad igen og hyggede sig med at gnave lidt i kirke bænken.

Efterfølgende tog vi til Falstria hvor der ventede frokost. Jeg gik en lille tur med barnevognen inden vi skulle spise, hvilket var en god idé for det var en meget træt baby jeg puttede.

Så var der frokost og senere kaffe og kage.

Da Banditten vågnede op tog vi hul på de flotte gaver. Hun havde det sjovt med at hive papiret af og nød vist al opmærksomheden.

Det var sådan en dejlig dag og den forløb uden problemer hvilket jo er lige hvad man ønsker.

Den næste store ting der skal ske i vores lille familie er 1 års fødselsdag i Maj.

Sove rutinen hos os – en update

I slutningen af januar skrev jeg dette indlæg om vores sove rutine. Og hvor svært jeg havde det med at skulle i seng kl 8 hver aften.

Flere af jer skrev til mig med gode råd, et par søde ord og forståelse for at jeg ikke havde det godt med den måde vi gjorde tingene på.

Nu er der gået noget tid og det går meget bedre. SÅ SÅ SÅ meget bedre. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men jeg er ikke ved at blive sindssyg over situationen længere.

Down-blanket-full

Vores nuværende putte – aften -natte rutine er at ved 8-tiden bliver Banditten gjort natteklar. Manden skifter hende og børster tænder osv imens at jeg lige får tisset af, taget nattøj på og hvad jeg ellers skal.

Og så lægger vi os i stuen på en stor madres. Med dyner og puder og hvad vi nu skal bruge. Og så putter vi her indtil Banditten sover. Nogle gange sammen med Manden, andre gange er han i gang med andre ting.

Men her ligger vi så, Banditten og jeg. Og putter, ammer, ser Netflix (ja, det er jo nok mest mig der ser det) og lige får en slapper. Når hun så sover kan jeg liste mig væk, gerne hen til min computer som står tæt ved. På den måde kan jeg nemt og hurtigt lægge mig tilbage hos hende hvis hun vågner op og det er trygt for hende at hun kan høre vi er lige i nærheden.

Når vi så selv skal i seng så tager vi hende bare med os ind i soveværelset og så sover vi alle 3 sammen.

Vi synes begge at det er fint at hun sover hos os i vores seng, så det har vi ikke planer om at ændre på lige foreløbigt.

Så ja, vi har fået en meget bedre aften rutine hvilket bare giver mig så meget overskud. Ofte vælger jeg at blive liggende sammen med hende og så stener jeg Netflix hele aftenen. Men det er MIT valg. Jeg vælger selv at det vil jeg gerne, hvor at jeg førhen følte at det var en nødvendighed at jeg skulle gå i seng kl 8.

Jeg håber at I alle her det godt derude.

Glade forårs tanker her fra.

Knus

 

Der er ikke mange dage til

Nu nærmer dåben sig med meget hastige skridt.
Så i denne uge har vi snakket med præsten om alle detaljerne og været forbi Falstria hvor festen skal holdes.

Dåben starter kl 10 i kirken og tager cirka 1 times tid. Og så mødes vi ved Falstria omkring halv 12 – 12 til velkomstdrink og derefter frokost buffet med islagkage til dessert.

Så er planen kaffe og hyggesnak og muligvis åbningen af gaverne.

Vi har valgt at holde det ret casual med buffet og uden bordkort og den slags. Vi tænker det passer fint til en barnedåb med en afslappet stemning.

Babysko-på-lyserød-baggrund-pige-barnedåb

Jeg har også næsten fundet tøj til mig selv (har lånt en flot blonde kjole af min søster) og Bandittens tøj er er også ved at være på plads.

Så mangler vi bare at få noget pænt til Manden da han ikke helt kan passe sit gamle jakkesæt mere.
Jeg overvejer at bestille et par forskellige sæt fra Zalando.dk til ham, så han kan prøve dem i ro og fred herhjemme. Og så kan vi sende resten retur. Det er så smart at man har den mulighed.

 

Angående festen har vi overvejet om man kan bede folk om ikke at lægge deres billeder fra kirken og festen op på Facebook, instagram osv.

Vi vil gerne selv bestemme hvilke billeder af Banditten der ligger på nettet.

 

Nå, jeg har nogle blomster der skal plantes ud i haven nu.

Jeg håber I alle har det godt.

KnusNina

En dejlig morgen

Ahh, sikke dog en skøn morgen vi har haft. Og så endda på en mandag.

Det er ikke sket noget særligt eller specielt, men det har alligevel været en hyggelig og rar morgen.

Banditten og jeg vågnede sammen i sengen da Manden stod op, og så lå vi og puttede og fjollede frem til ca kvart over 8. Det er altid rart at vågne langsomt op på den måde, med en masse kram og kærlighed. Og hun elsker at hygge-amme hos mig når vi ligge og putter, og det er sq da også mega hyggeligt.

Så stod vi op og fik tøj på og skiftet ble (altså kun Banditten ha ha). Herefter tøffede vi ind i stuen og legede lidt sammen og da klokken var lidt over 9 gik jeg ud og lavede lidt hirsegrød til os. Der blev spist og fjollet og smut grød over en stor del af bord og baby, som det sker hver morgen.

Herefter legede vi lidt mere sammen på gulvet og jeg fik lige sneget et par runder af Solhilsen (yoga serie) ind imens. Det er ofte nemt at få lavet en smule motion mens vi leger, enten lidt yoga flow-serier eller et par øvelser med mine små 1½kg håndvægte.

IMAG1595

Da klokken nærmede sig 10.15 pakkede vi os sammen til en gåtur i barnevognen. Hun fik lov at sidde op og kigge på omverdenen mens vi gik hen til brugsen og hentede en pakke og købte de nye påske-skrabelodder. (Jeg har en ting for skrabelodder).

Da vi kom ud af brugsen blev hun pakket ned og puttet til en lur og turen gik hen ad Fodsporet, inden vi drejede af og gik hjem igen.

Nu ligger hun så og sover så sødt i barnevognen mens Mor her lige kan drikke sig en kop te og vinde 1 million på sit skrabelod (Yeah, right! )

Bog anmeldelse: Paris for One af Lucy Diamond

Jeg har valgt at lave denne anmeldelse som en video som du kan se nedenfor.

Bogen kostede mig lige omkring £2 (britiske pund) som er ca det samme som 20 danske kroner. Jeg købte den via Kindle (amazon) og læste den på min mobil. Det synes jeg fungere helt fint når det ikke er super lange bøger, ellers kan man godt nå at blive lidt for træt i øjnene.

Jeg håber at I alle har det godt derude.

Knus

Nina